Væresteder

Værestederne fungerer som et fristed for mennesker med særlige sociale problemer.

Et liv på gaden eller med et stort misbrug er på alle måder hårdt - både fysisk og psykisk. Hvis man befinder sig i en sådan udsat situation, kan det være rart at have et sted, hvor man bare kan få lov til at være i fred. 

Værestederne fungerer som fristeder - fra det til tider meget hårde gademiljø og fra de konstante krav om forandring, der typisk bliver stillet fra de kommunale myndighedspersoners side.

På værestederne modtager mennesker med særlige sociale problemer mad, varme, omsorg og socialt samvær med andre. De får mulighed for i eget tempo at forbedre deres livssituation på de områder, som de selv oplever som de vigtigste lige nu. Og de møder aktiviteter, hvor de stille og roligt kan få hjælp til at vedligeholde og udvikle sociale og andre kompetencer.

Randers Kommune har tre væresteder målrettet socialt udsatte, som du kan læse mere om på nedenstående undersider.

Den blå paraply Kirkens Korshærs Være- og aktivitetssted Perron 4